Om os
To venner. Én idé.
Idéen om SAMVÆR opstod i 2025 ud fra en fælles ambition om at skabe et sted i Kolding, hvor mennesker kan mødes omkring god mad, dejlige vine og mindeværdige oplevelser.
Visionen var enkel: et rustikt og smukt selskabslokale, hvor gastronomi og vin spiller sammen - og hvor stemningen er lige så vigtig som det, der ligger på tallerkenen og i glasset.
Bag SAMVÆR står kok Anders Stokholm og vinmand Rasmus Schwaner V. Taaning - to koldingensere med hver deres passion.
SAMVÆR er skabt af en fælles passion for mad, vin og mennesker - og et ønske om at skabe et sted, hvor gode oplevelser deles omkring bordet.
Anders Stokholm - gastronomien
Anders er 30 år og født og opvokset i Kolding. Han er uddannet kok og har gennem årene arbejdet på flere markante restauranter.
Han blev udlært hos Aagaard Kro og har siden arbejdet blandt andet hos Mols Kroen, Bror Ditlev og Den Blå Bistro. Derudover har han også markeret sig stærkt som konkurrencekok.
Anders er kendt for sit solide håndværk, sin respekt for råvarerne og sin altoverskyggende evne til at skabe retter, der både er elegante og smagfulde.
I køkkenet er ambitionerne høje - men stemningen er altid uformel og præget af humor.
Privat er Anders familiefar og bor i Sdr. Bjert lidt udenfor Kolding.
Rasmus Schwaner V. Taaning – vinen
Rasmus er 31 år og ligeledes født og opvokset i Kolding.
Han har arbejdet i restaurationsbranchen det meste af sit liv - fra opvasker og tjener til sommelier og restaurantchef.
I dag er vin hans største passion. Med en WSET-vinuddannelse og mange års erfaring er han kendt for sin brede vinviden og sin evne til at formidle vin på en levende og nærværende måde - både gennem vinsmagninger og i sammensætningen af vin og mad.
Rasmus driver også VildMedVin Kolding, som han startede i 2022 som 26-årig.
Han bor mindre end fem minutter fra både vinbutikken og SAMVÆR - og hans hjerte banker for Kolding og byens gastronomi.

Kontakt os
Samvær
Klostergade 27B, 6000 Kolding
Reservationer
+45 88448805
Følg os
Instagram / Facebook

